Da jeg var barn begyndte DR at sende et særligt program juleaftensdag. Det hed “Mens vi venter”, og var en slags “Go’morgen Danmark” for børn. Der var gæster i studiet, klippe/klistre, julemusik og små tegnefilm som hver især havde sit helt egne unikke syn på hvem julemanden var. Det var slow-TV. Alt imens jeg sad...
Den gamle lektor står ved tavlen i auditoriet og kigger rundt på de studerende. Faget hedder metafysik, og emnet er ”Begrebet smerte”. Vi kan alle sammen fornemme at der er en historie på vej, på den måde hans mundvige krænger til et lille underfundigt smil. Vi elsker hans historier, han er uden tvivl den bedste...
Han sidder der på balkonen, højt hævet over byen. Skuer ud over pøblens utilfredsstillende ursump, tronende på sine utaknemlige undersåtter. Vinglasset hviler nonchalant i hånden med sidste rest af livseliksiren. Flasken er smidt i hjørnet. Her har han siddet siden det tidlige forår. Tilsyneladende uanfægtet af tingenes tilstand. De få livstegn man bemærker, hænger mest...
Pludselig gik urene i stå, larmen forsvandt og stilheden sænkede sig tungt – som en kugledyne, tiltænkt at skulle få mig til at mærke mig selv. Mærke efter hvor min krops grænser befinder sig. Jeg har ikke svært ved at fornemme hvor langt min krop kan strække sig, eller hvor næsetippen begynder og storetåen ender,...
”Det forsømte forår” kalder nogen det. Foråret som vi tilbragte halvt i haven, halvt på nettet og helt alene. Tiden gik, og nu er det allerede sommer. Var det bare som sand der strømmede ud mellem fingrene, uden at vi rigtig kunne finde form og mening? Eller gav det os en velfortjent, og i øvrigt,...
Jeg gik rundt i min stue og bad lidt her til formiddag. Det er faktisk min fridag i dag. For når man er præst og normalt arbejder om søndagen, så må der jo være andre dage som er hviledag. Hos os i Jacobskirken er det mandag. Mine fridage har dog ikke været helt så “frie”...
I februar brugte jeg en del tid på at skrive til #februaryfiction. Det er et årligt tilbagevendende event for alle som har lyst til at prøve kræfter med at skrive små historier. Det er nok hovedårsagen til at jeg ikke har været så aktiv her på bloggen siden januar. Du kan se mine tidligere bidrag...
Jeg synes jeg har en mærkeligt job. Forstå mig ret, jeg knus-elsker det! Samtidig med at jeg nogen gange ikke kan fordrage det. Men sådan er det vel med jobs som er udefinerbare, og involverer mennesker. For dig som ikke ved det, så er jeg præst. Ikke folkekirke, men frikirke. Det betyder at jeg er...
Inspireret af Lukasevangeliet kapitel 19, vers 1-10: ”Zakæus var en lille mand, en lillebitte mand, han kravled’ op i et morbærtræ, for han ville gerne Jesus se.” Sådan starter en af de mere kendte børnesange fra min barndom. Jeg tænkte dengang, at han må godt nok være en meget lille mand, eftersom han kunne kravle...
Jeg trækker vejret dybt og sætter mig til rette ved den plettede velourdug, som stadig ligger på bordet fra i forgårs… Den vidner om sovsen der var engang, rødkålen, og i hvert fald tre andre slags pletter, hvor én måske godt kunne være kalkunfedt. Computeren kan godt stå foran mig, uden at blive berørt af...
Recent Comments