I februar brugte jeg en del tid til at skrive til #februaryfiction. Det er et årligt tilbagevendende event for alle som har lyst til at prøve kræfter med at skrive små historier.

Det er nok hovedårsagen til at jeg ikke har været så aktiv her på bloggen siden januar. Du kan se mine tidligere bidrag her på siden, og det jeg har skrevet i år er faktisk også allerede uploaded.

Reglerne er, at historien max. må være 100 ord, og at der skal være en begyndelse, en midte og en slutning.

Lyder det simpelt? Det er det ikke. Det er ret svært at begrænse sig. Især hvis det også skal være godt.

Ikhabod

I år skrev jeg om Ikhabod. Måske har du stødt på navnet før, hvis du har læst bloggen her, men jeg kunne godt tænke mig at præsentere ham ordentligt.

Ikhabod er faktisk et navn (staves egentlig “Ikabod”, men lidt kunstnerisk frihed må være på sin plads). Måske husker du Ichabod Crane fra “Legenden om Sleepy Hollow”? Den klassiske fortælling om den hovedløse ridder.

Let’s get Biblical

Jeg bruger navnet når jeg skal beskrive dybe følelsesmæssige konflikter eller følelser. Han er min go-to-guy og tit offer for livskriser. Ikke forstået som mit “Alter ego”, men en måde at personificere kampe som mennesket udkæmper i det usynlige.

Navnet Ikabod stammer fra Bibelen (1. Sam. 4:21), og bliver givet til et drengebarn i en af Israelitternes mindre stolte perioder. Pagtens ark var netop blevet taget som krigsbytte af Israelitternes ærkefjender, Filistrene, og Elis to sønner Hofni og Pinehas (endnu flere fantastiske navne føjes til listen), var blevet dræbt i det store slag som gik forud for Arkens kapring. Eli var præst ved Herrens helligdom, og hvis du kan din bibelhistorie vil du vide, at det ham som tog Samuel ind til tjeneste ved helligdommen (Samuel som blev vækket tre gange om natten fordi Gud kaldte på ham).

Anyway: En budbringer fra slagmarken kom løbende hen til Eli for at fortælle at hans sønner var blevet dræbt (som forudsagt pga. deres ondskab), men først da budbringeren fortæller om Pagtens Ark, falder Eli ned af stolen og brækker halsen (fordi han var meget tyk og gammel. Ja, det står der faktisk). 3 døde indtil videre (udover de andre 29.998 der lige var blevet dræbt i krigen). Elis svigerdatter, Pinehas’ kone var højgravid, og da hun hører om de tragiske omstændigheder vedrørende sin svigerfar, sin mand og Pagtens Ark, går hun i spontanfødsel. “Enter stage right”: Et nyfødt drengebarn.

Måske har du gættet det: Han får navnet Ikabod. Det betyder noget lignende “Herligheden har forladt landet”… Super… Tak mor!

Han nævnes kun én gang senere, som reference til sin nevø. Bibelkyndige argumenterer for at han nok var ret betydningsfuld på sin tid, i og med at han blev brugt som reference i stedet for de mere oplagte Eli eller Pinehas.

Så grundlaget for at bruge navnet Ikhabod er at det i sig selv er et “nederen” navn. Et navn givet under forfærdelige omstændigheder, i en af datidens meget mørke perioder.

Du er også Ikhabod

Når jeg bruger navnet, vil det for det meste også være for at beskrive mørke aspekter eller perioder i livet, eller måske bare skyggesider. De er ikke nødvendigvis selvoplevet, men nogen gange er de.

Mit håb er at kunne være med til at beskrive de ting i livet som ikke altid er fantastiske. Steven Furtick, ledende præst i Elevation Church har sagt:

The reason we struggle with insecurity is because we compare our behind-the-scenes with everyone else’s highlight reel.

Det er det SoMe gør ved dig. Det er en af de ting der gør mig træt helt ind i knoglerne når jeg scroller ned over mit feed. Alle de der vilde succeshistorier, som uden tvivl har adskillelige underlæggende kampe og skyggesider. Jeg lærer ikke rigtig noget af succeshistorierne. De gør mig nogen gange bare ilde til mode. “Sådan er mit liv jo ikke!” Men sandheden er: Jo det er! I glimt… Og det er altid de glimt vi poster. Vi beskæftiger os ikke med de timer i gråd der er gået forud! Vi tænker ikke på al den svaghed vi har måtte kæmpe med, eller alle de gange vi har følt os så inderligt utilstrækkelige, fordi vi bare… ikke… lykkedes…!!

Udleverer jeg mig selv nu? Nej… Jeg viser dig bare min “Behind-the-scenes”. Jeg er ok, jeg har det fint. Men jeg har en behind-the-scenes, ligesom alle andre. Ligesom dig. Og det er ok!

Jeg tror måske bare vi skal være bedre til at vise dem. Være ærlige når noget er tungt. Det er svært at følge efter folk der fremstår uopnåelige. Det er nemmere at følge efter dem man rent faktisk føler man kan gå ved siden af, uden at føle sig forkert.

Man må gerne være Ikabod engang imellem. Succes er nemlig ikke altid at vinde. Succes er nærmere at rejse sig én gang mere end man falder!

Følg og like: