Uncategorized

14 dage i hullet!

Jeg gik rundt i min stue og bad lidt her til formiddag. Det er faktisk min fridag i dag. For når man er præst og normalt arbejder om søndagen, så må der jo være andre dage som er hviledag. Hos os i Jacobskirken er det mandag. Mine fridage har dog ikke været helt så “frie”...

Den fiktive Ikhabod

I februar brugte jeg en del tid på at skrive til #februaryfiction. Det er et årligt tilbagevendende event for alle som har lyst til at prøve kræfter med at skrive små historier. Det er nok hovedårsagen til at jeg ikke har været så aktiv her på bloggen siden januar. Du kan se mine tidligere bidrag...

Et mærkeligt job

Jeg synes jeg har en mærkeligt job. Forstå mig ret, jeg knus-elsker det! Samtidig med at jeg nogen gange ikke kan fordrage det. Men sådan er det vel med jobs som er udefinerbare, og involverer mennesker. For dig som ikke ved det, så er jeg præst. Ikke folkekirke, men frikirke. Det betyder at jeg er...

Føj, hvor er du lille!

Inspireret af Lukasevangeliet kapitel 19, vers 1-10: ”Zakæus var en lille mand, en lillebitte mand, han kravled’ op i et morbærtræ, for han ville gerne Jesus se.” Sådan starter en af de mere kendte børnesange fra min barndom. Jeg tænkte dengang, at han må godt nok være en meget lille mand, eftersom han kunne kravle...

Skønhedspletter

Jeg trækker vejret dybt og sætter mig til rette ved den plettede velourdug, som stadig ligger på bordet fra i forgårs… Den vidner om sovsen der var engang, rødkålen, og i hvert fald tre andre slags pletter, hvor én måske godt kunne være kalkunfedt. Computeren kan godt stå foran mig, uden at blive berørt af...

Rundtosset

December… Man tænker grantræer med lyskæder som oplyser det tykke lag sne der har lagt sig på grenene. Frostklare morgener der får næsehårene til at fryse til is og omdanner kondensen i skægget til små fine diamanter… Men det er jo løgn… I hvert fald på Fyn. Jo der er lyskæder, men det er så...

Rød front! …?

I søndags var det min tur til at prædike i Jacobskirken… ”Det er altid en fødsel”, har min tidligere kollega og læremester altid sagt, og jeg er tilbøjelig til at give ham ret. I hvert fald ville dette have været en af de fødsler der varede 72 timer, med navlestrengen omkring halsen, fare for svangerskabsforgiftning...

Vildskud

Vinteren er så småt over os, og om ganske få uger må vi forvente, at det ikke kun er en gang imellem vi skal have fat i isskraberen (eller kogekedlen) om morgenen, når bilruder og cykelsadler skal afises. Det bliver en del af morgenritualet, helt af sig selv… Haven har efterhånden også smidt sin farverige...

Skriveblokering i livshistorien?

Åh ja… The sweet sting of everyday life… Hverdagens bittersøde tryghedsrepetition. Ingen dage er ens, men man synes alligevel at man har oplevet det hele før. Et deja-vu som ikke affødes af hukommelsesillusioner, men af virkelige hændelser, for det skete jo lige i går! De samme rutiner som skaber ro, orden og tryghed, skaber åbenbart...

Ikhabod og tomheden

Jeg leger lidt med en historie for tiden, og jeg er lidt i tvivl om den fungerer. Men nu kommer den alligevel op her: Ikh… Ikh… IKHABOD! ”Hører du overhovedet hvad jeg siger?” Han blinkede hurtigt med øjnene og fik øje på hende… Hun snakkede vidst med ham, men han var zonet ud igen. Han...