Jeg talte over emnet “Gør DIT bedste og stol på at Gud gør DET bedste” her forrige søndag. I den forbindelse kom jeg til at tænke på noget jeg engang skrev til et blad:

”What have you done for me lately?” (Hvad har du gjort for mig fornyligt) sang Janet Jackson igennem ’80erne, med højt hår og farverigt tøj som ’80erne nu dikterede…

Vi trækker måske på smilebåndet over den tids naivitet, og vi tænker at det handler om kærlighedsforhold og kedsomhed i selv samme… Men den anden aften var det noget helt andet jeg kom til at tænke på…
TV3 viste en gammelkendt klassiker af en film, fra ’93 (Sister Act 2) om en Las Vegas sangerinde der forklædt som nonne skal undervise en flok uregerlige unge i musik… Kort fortalt laver hun et kor ud af dem, og filmens afslutningssang er gospelklassikeren ”Joyful, joyful”… Midt i sangen skifter de over til fru Jacksons ”What have you done for me lately?” og meningen får en helt anden betydning…

Hvad ville jeg svare hvis Jesus pludselig stod i min stue og spurgte mig det selv samme? ”Jo, nu skal du høre Jesus: Dernede i kirken, ik’os’da? Der kom jeg faktisk til gudstjeneste forleden søndag…” …?!?

Hvad ville du svare? Når vi først har gang i hverdagen og tingene kører for fuld skrue, hvad er det så lige vi gør som ærer vores Herre? Gør du noget for Ham, noget overvejet, eller bliver det ved ”tilfældighederne”.
Vi undskylder os måske med at vi jo ikke frelses af gerninger men af tro, men det her har intet med frelsen at gøre… En tro uden gerninger er død siger Jakob i Jakobs Brev 2:17… Dvs. gerningerne må ”automatisk” vokse ud af vores tro, hvis vi virkelig lever i ægte forhold til Gud, hvis vi virkelig elsker Ham… Vi kan simpelthen slet ikke lade være…

Hvad har du gjort for Jesus fornyligt? Jesus siger at hvad I gør mod en af mine de mindste, gør I imod mig… Så man kunne måske også spørge hvad har du gjort for din næste fornyligt? Hvis troen ikke er død hos os, så må vi også elske hinanden… Ikke bare i kirkefamilien, men også hvor vi ellers færdes…
Det er svært at elske alle, men at have en generel åben og fordomsfri indstilling til Guds mest værdifulde skabninger, er vel ikke for meget forlangt… eller hvad?

Måske skulle vi øve os lidt mere når vi lever vores kristenliv, ikke i at sige de ”rigtige” ting, eller stræbe efter succes og velstand, men i at leve i overensstemmelse med Guds vilje, for det er der vi oplever succes og velstand i Guds perspektiv… Og Guds perspektiv er som bekendt meget større…

Måske skulle vi bare starte hver dag med at spørge Gud: ”What can I do for you today?” (hvad kan jeg gøre for dig i dag), og så være åben for Helligånden når Han taler…