Tiden kom, som måtte komme… Den tid hvor ferien ender og vi skal til at se fremad. Så’n for alvor. De fleste af os har nok allerede snuset lidt til fremtiden, til ønsker og drømme for den kommende sæson. Hvilke ændringer skal der foretages og hvordan skal du komme i gang…? Man laver måske en slags “sommerforsæt” -og så alligevel ikke- for disse tanker kommer ofte ud af flere ugers hvile og tomgang, så de er nok lidt dybere og mere velovervejede end nytårsforsætter…
Jeg sidder i hvert fald her på kanten af ferien og spekulerer på efterårets komme… Jeg ved godt hvad jeg vil nu. Jeg ved også nogenlunde hvor jeg skal starte… Men det er også lidt skræmmende. Der er ting i livet der skal ændres! Der er vaner der skal brydes og folk der skal kontaktes…
…og, jeg har aldrig været god til det der med telefoner og ringe til folk… Eller jo, det er jeg blevet, men det er stadig lidt skræmmende at ringe til folk man kun kender lidt… (Det er en familiesvaghed i øvrigt.)
Anyway, der er et potentielt vakuum der… Forholdet/modsætningen mellem frygten og drømmene. Hvordan forhindrer vi at det ikke bare efterlader os i apati?
Jeg har haft en periode hvor jeg har hørt en del “The Streets”, “TØP” (twenty one pilots) og andre “gadepoeter”. Jeg er vild med den næsten poetryslam’ske lyrik som gør noget helt særligt ved én, især i en sen nattetime, der hvor tankerne ofte er dybest og stilheden størst…
Netop en af de anledninger, var jeg rent faktisk ude at køre en tur (cruisin’ in the new sled, y’know 😀 ) , og pludselig faldt jeg over et nyere track af “Streets” kaldet “Love the Game (Feat. Not3s)”… En af stroferne er: “You can’t have courage, if you don’t have fear, and some people get called brave, ’cause they were too scared to run away”…
Hmm… Det talte til mig…
Frygten for det der skal ske kan måske netop være den katalysator du har brug for, for at bevæge dig fremad mod dine drømme, fremfor at lade den paralysere dig? Bare beslutningen om at bevæge sig fremad er måske netop det mod der skal til for at tage første skridt imod at føre de ting ud i livet som du gerne vil?
Måske skulle man bare lade være med at se frygten som en hindring. Se den i stedet som en mulighed for at fatte mod! Det tænker jeg i hvert fald at jeg vil gøre…
I morgen… 🙂
