I dag kom jeg lidt til at tænke på hvordan pasta og kødsovs kan minde om det at lave kirke og være i tjeneste…
Min ældste datter Mira på 12½ stod for madlavningen, og det var netop pasta og kødsovs der stod på menuen… (Hun klarede det i øvrigt til et 12-tal når nu faderen selv skal sige det… 🙂 ) Det var i den forbindelse at mine tanker driftede afsted, som hun stod der og balancerede pastaskruer og hakkede løg…
Som jeg ser det, er der tre aspekter af pasta og kødsovs:
Der er spaghettien (eller pastaskruerne). I sig selv er de ikke specielt sexede eller specielt “noget-som-helst”, de er blege, kedelige og i det hele taget meget hverdagsagtige, men det kan næsten ikke gå galt at koge lidt pasta… og hvis de ikke var der, ville det jo ikke være pasta og kødsovs.
Så er der kødsovsen… Det er særpræget. Det der gør retten til noget særligt. Man kan putte mange forskellige ting i, og det kan også gå helt galt, men alt i alt er det kødsovsen der skiller retten ud fra andre retter…
Til sidst, er der det lille twist… Det kan være alt fra en kvist timian, til ægte parmesanost, til lidt revet trøffel måske? Det er prikken over i’et, det lille “nice to have” som godt kan undværes, men som er megalækkert og vidner om overskud…
Til sammen bliver det en dejlig ret med sit helt eget særpræg…
…Sådan er det også med tjeneste og kirke:
Der er det basale… Spaghettien… Det at der f.eks. er en Gudstjeneste… At der er nogle grundlæggende planer, retningslinjer for bygningernes vedligehold. En dagligdags rytme som får det hele til at hænge sammen… I sig selv er det måske ikke specielt “sexet”, men vi kan ikke undvære det, for det er med til at facilitere at vi får den føde som er vigtig for vores overlevelse… Omvendt er det også en håbløs kirke, hvis der ikke er andet end det.
Kødsovsen… Det er her det bliver sjovt… Det er her vi fylder spændende ting i Gudstjenesten, bibelstudierne, klubberne… Det er her vi får lov til at shine, hvor tjenesten pludselig giver lidt ekstra mening og vi begynder at blive kreative… Selvfølgelig kan det gå galt, men det er ok, for den grundlæggende ramme er der jo stadig (pastaen), så vi skal nok blive mætte alligevel… Selvfølgelig skal der ikke være alt for mange afbrændte sovser med alt for meget eksperiment, men lidt er acceptabelt… 😉
Endelig er der dét som der ikke altid kommer med, men som stadig er vigtigt for at det bliver rigtig spændende… Det lille twist… Det er her visionen kommer til udtryk. Det er der idéerne får lov til at blomstre og sætte kulør på hele retten… Det er her vi drømmer uhæmmet og aktiverer dét som sætter prikken over i’et i vores tjeneste, og som gør at vi holder ved i årevis… Der er ikke altid plads til det, men når vi opdager det, indser vi hvor vigtigt det er…
Så hvordan ser din ret ud? og huskede du det lille twist? 🙂