…Pludselig, blev der stille…
Det kaos han havde oplevet, både inden i og omkring sig, ebbede ud…

Ingen larm ingen stress, bare en intens stilhed som overvældede ham et øjeblik. De seneste år havde været et kaos. Ønsker og krav fra omverdenen, samt indre kriser og egne idealer, havde fået ham til at løbe hurtigere og hurtigere. Hamsterhjulets friktion havde gjort, at hans tilværelse var blevet voldsomt ophedet, samtidig med, at det der virkelig betød noget, var trådt i baggrunden…

Det var lige der midt i heden, at han fandt billedet – billedet af sin ældste datter, siddende i en barnevogn… Hun havde nok ikke været mere end 3 år da det blev taget, og hun havde med garanti sneget sig til at låne lillesøsters plads der i vognen… En tåre pressede sig på i øjenkrogen… ”Hvor er den lille pige henne?”

…Hun voksede op og tog i skole…

Han prøvede febrilsk at huske situationen, men kunne ikke… Billedet lå mellem andre billeder, som forestillede episoder fra hans liv. På et af dem kunne han lige ane sig selv i
baggrunden, siddende ved et skrivebord, foran computeren… På hvert et billede
af ham fra den tid, lavede han noget andet end at kigge i kameraet… Ikke engang
det kunne han ofre.

Fuld af sorg forsøgte han at sænke farten, men hjulet havde fået sit eget liv og nægtede at lytte. Hans trin blev tungere og tungere, men lige lidt hjalp det, han blev tvunget videre… Ved sin højre side fik han pludselig øje på et gammelt rustent håndtag. Han havde aldrig lagt mærke til det før, men han havde nok heller aldrig kigget den vej…

På håndtaget stod skrevet: ”den der tager imod mig…” Han greb fat i det, men det var ikke til at rokke. Det havde tydeligvis ikke været brugt før… Af alle kræfter trak han i håndtaget og hjulets bremse begyndte at hvine skingert og vredt, men fortsatte for fuld
styrke… Han holdt fast i håndtaget samtidig med at han var nødt til at løbe for ikke at falde… ”JEG TAGER IMOD!” skreg han grædende, med en inderlig længsel efter at hans livsbane måtte ændres…

Hjulets hvin blev kraftigere og i et øjeblik lød det som et anstrengt brøl fra en anden verden, men selvom han kæmpede, svandt hans kræfter ind… I et øjebliks uopmærksomhed trådte han forkert… Hjertet slog et slag over, da han blev slynget ud af hjulet og ramte jorden som en våd klud…

…Pludselig, blev der stille…
Det kaos han havde oplevet, både inden i og omkring sig, ebbede ud…

Det gjorde ondt i hele kroppen, men for første gang i mange år følte han en dyb lettelse… Retningen var ved at blive ændret… Han så på billedet af sin datter og smilede lidt… Hun havde fri fra skole om 10 minutter, så han kunne lige nå at hente hende og hendes lillesøster, selvom de egentlig selv skulle have gået hjem senere…

”Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile. Tag mit åg på jer, og lær af mig, for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet, så skal I finde hvile for jeres sjæle. For mit åg er godt, og min byrde er let.” Matt.11:28-30

Husk på hvem det er du tjener. Det handler mere om hvad du gør af hjertet, end hvor meget…