21-10-2002

 Søndags stilhed, jeg hoster lidt
 min sjæl emmer af dit minde.
 En bus kører forbi et sted udenfor
 men jeg tror det regner lidt
 Søndags stilhed, strækker min krop
 Du er stået op og taget hjem for længst
 Jeg misser mod den nøgne pære
 men i virkeligheden er det dig jeg vil se
 Din latter bruser i mit indre
 selvom den hvinende stilhed skærer mit øre
 Søndags stilhed, kaffen er sat over
 Du fortæller så meget når du ikke snakker
 Vi undervurderer vores telepati
 Og i stedet falder vi i apati
 Jeg burde forstå dig, men hvem er du egentlig?
 Jeg burde jo kende dig, men min viden er tavs
 Du er så uendelig uperfekt
 men jeg tier i min kærlighed
 din skæve eksistens samler alt hvad du er
 og gør dig til det ingen anden kan være...
 
 Dig