21-10-2002

Søndags stilhed, jeg hoster lidt min sjæl emmer af dit minde. En bus kører forbi et sted udenfor men jeg tror det regner lidt Søndags stilhed, strækker min krop Du er stået op og taget hjem for længst Jeg misser mod den nøgne pære men i virkeligheden er det dig jeg vil se Din latter bruser i mit indre selvom den hvinende stilhed skærer mit øre Søndags stilhed, kaffen er sat over Du fortæller så meget når du ikke snakker Vi undervurderer vores telepati Og i stedet falder vi i apati Jeg burde forstå dig, men hvem er du egentlig? Jeg burde jo kende dig, men min viden er tavs Du er så uendelig uperfekt men jeg tier i min kærlighed din skæve eksistens samler alt hvad du er og gør dig til det ingen anden kan være... Dig