Han tog en unaturlig dyb indånding der foran badeværelsesspejlet. Men i stedet for at ånde ud, holdt han vejret.

Med stift blik rettet mod sit eget i spejlet nægtede han at give efter! Farven i ansigtet rødmede, og blodåren i tindingen trådte frem.

Dybrød! Han vaklede, trådte tilbage for at bevare balancen og ramte bagvæggen med hele rygfladen uden at afbryde blikforbindelsen til spejlet. Pressede sig baglæns, som om væggen skubbede ham mod afgrunden.

Lilla. Desperationen var tydelig! Endelig gav han efter og åndede ud i et langt rallende hvæs.

Der var intet at gøre…

Han fyldte halvtreds i morgen…