Der er uro i huset i dag… Døre smækker, fodtrin i trappeopgangen…

Regnen har nået min del af byen. Det emmer af sur efterårsråddenskab, selvom kalenderen skriger vinter…

Måske er der alligevel ikke mere uroligt end sædvanligt. Måske er det fordi jeg ængsteligt tripper rundt i rummene og venter… På dem der kommer op af trappen og siger: ”Aske! Det er nu!” Men for hvert smæld og trin uden destination her i lejligheden, intensiveres mistroen… ”Måske i morgen?” tænker jeg… Mørket falder på. Aner ikke hvad jeg skal tænke…

Veerne startede jo så småt klokken syv…

Tror jeg glæder mig…